torsdag den 7. august 2014

Skriveferie-recap 2014 - og ny skriveinspiration

Så er skriveferien slut for i år. Tak for en rigtig hyggelig og inspirerende uge!


Hvis du vil læse lidt om, hvad der gik for sig under skriveferien anno 2014, så kan du læse én af deltagernes beretning lige her. Du kan også se billeder fra skriveferierne 2013 + 2014 nederst i menuen til højre. 

Der kommer desuden en artikel om skriveferien i september-udgaven af Skrivelyst, medlemsbladet for Håbefulde Unge Forfattere (HUF).


Hvis du gerne vil med på skriveferien næste år, eller hvis du vil med til nogle af HUF's andre spændende skrivearrangementer, så følg med her på siden ... eller måske her:

HUF's skriveweekend (1. weekend i september - få pladser tilbage!)
HUF's skrivekursus (opdateres så snart der er et program for foråret 2015)
HUF's Facebook-side (også for ikke-medlemmer)

God skrivelyst! :)

mandag den 12. maj 2014

Alle pladser optaget (for real)

Vi er nu 20 deltagere til HUF's skriveferie 2014, og det betyder at der er 100 procent lukket for tilmeldinger.

/Arrangørerne

torsdag den 8. maj 2014

Næsten fuldt hus!

Der er nu kun én plads tilbage på HIF's skriveferie 2014! Derfor har vi valgt at lukke tilmeldingssiden ned, så vi ikke risikerer overbooking.

Hvis du vil have fingre i den sidste plads, så send en mail til Nanna (arrangør) for at få et link til tilmeldingssiden. Først til mølle ...

Der er stadig en ledig plads indenfor, hvis du ikke har lyst til at sove i telt. Se mere her.

HVIS du er ærgerlig over, at du ikke kan komme med på skriveferien, så fortvivl ej! Der er nemlig planer om at arrangere en HUF skriveweekend i løbet af efteråret, så følg med på HUF's Facebook-side eller HUF.dk for mere information. Der vil også komme et indlæg her på forsiden af Skriveferiens hjemmeside, hvis arrangementet kommer op at køre.

Indtil da: Vel mødt til endnu en fantastisk skriveferie! :)

/Arrangørerne

torsdag den 1. maj 2014

Fem ekstra pladser!

HUF's skriveferie har været så populær i år, at alle pladser er blevet besat flere måneder før tilmeldingsfristens udløb. Arrangørerne har efterfølgende fået flere henvendelser fra huffere, der er ærgerlige over, at de ikke nåede at få en plads.

Derfor har vi besluttet at åbne fem ekstra pladser, som bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet.

Torsdag d. 8/5 vil tilmeldingssiden blive genåbnet klokken 20.00, og frem til de fem pladser er besat. Vi vil melde ud på www.huf.dk, i HUF's Facebook-gruppe og på skriveferiens hjemmeside (her på forsiden), når der er fuldt hus.

Læs mere om tilmeldingen her.

Med venlig hilsen
Arrangørerne

fredag den 18. april 2014

Alle pladser optaget!

Så er alle pladserne på HUF's skriveferie 2014 blevet besat!

Det er gået rigtig hurtigt i år, så vi arbejder på at finde en løsning til de skuffede, der ikke nåede at få en plads. Will keep you posted ...

Vi glæder os til at se jer alle sammen til juli!

/Arrangørerne

mandag den 17. marts 2014

Åbent for tilmeldinger 2014


HUF's skriveferie er for tredje gang i træk en realitet!


Ligesom sidste år bliver skriveferien anno 2014 afholdt på en gård ved Nykøbing Sjælland. De fleste deltagere kommer til at skulle sove i telt, men der er mulighed for at betale lidt ekstra og sove indenfor. Uanset hvor du sover, kan du sidde indenfor og skrive.

Sæt et kæmpestort kryds i kalenderen fra lørdag d. 26. juli til lørdag d. 2. august - og glæd dig til en fantastisk uge i kreativt selskab!

Du kan læse mere om HUF, skriveferie-konceptet, faciliteterne og de praktiske detaljer i menupunkterne til højre.

Bloggen her på forsiden vil blive opdateret løbende med aktuelt deltagerantal, eventuelle ekstra-informationer om skriveferien samt (forhåbentlig) billeder fra sidste års skriveferie.

Håber vi ses til juli!