torsdag den 22. august 2013

Opskrift på skriveferie


Skriveferien 2013 er vel overstået. Forhåbentlig ses mange af os igen til næste år!

Hermed følger opskriften på en perfekt uge:

* 12 huffere (alder 23-30)
* 1 supersej madmor m. speciale i vegetarlækkerier
* Computere, forlængerledninger, blokke og skriveredskaber ad libitum
* 1 spil Once Upon a Time
* Morgenskriveøvelser (bl.a. med temaet “Ode til en Flue”)
* Responsgivning
* Oplæsning
* Fælles plotudvikling
* Den Varme Stol (karakterudforskning i rundkreds)
* En knivspids rundbold, badeture, stjerneskudsvandringer, Bezzerwizzer og fluetæmning
* Tilsæt solskin i rigelige mængder og hæld et par tordenvejrsbyger ud over den færdige ret, hvis den får for længe i sommerovnen
* VELBEKOMME!

Læs Karins beretning fra skriveferien her og Nannas beretning her.

tirsdag den 11. juni 2013

Nu med billeder!

Har du lyst til at se, hvor skriveferien bliver holdt?

Så klik forbi vores Billedgalleri (nederste punkt i menuen til højre).

Vi ses til august! :)

torsdag den 28. februar 2013

Åbent for tilmeldinger

Så er det nu!

Der er givet grønt lys for tilmeldingerne til HUF's skriveferie anno 2013.

I år bliver skriveferien afholdt på en gård i nærheden af Nykøbing Sjælland. De fleste deltagere kommer til at skulle sove i telt, men der er mulighed for at skrive, spise og hygge indendørs. Der er kun plads til 20 glade huffere på skriveferien, så vent ikke for længe med at tilmelde dig.

Sæt et stort, fedt kryds i kalenderen fra lørdag d. 3. august til lørdag d. 10. august -- og glæd dig til en fantastisk uge med kreativitet, godt selskab, lækker mad og telthygge.

Du kan læse mere om HUF, skriveferie-konceptet, faciliteterne og de praktiske detaljer i menupunkterne til højre.

Bloggen her på forsiden vil blive opdateret løbende med aktuelt deltagerantal, eventuelle ekstra-informationer  om skriveferien samt ikke mindst billeder.

Vi ses til august!